En lockout er arbejdsgivernes mulighed for at foretage et modtræk i en strid med arbejdstagerne.
Når en arbejdsgiver lockouter sine ansatte, udelukker arbejdsgiveren de ansatte fra at komme på arbejde, og fratager dem dermed deres lønindkomst.
Arbejdsgiver lockout kan defineres som arbejdsgiverne modstykke til arbejdstagernes strejkemulighed.
Lærerlockouten i 2013
De fleste husker nok den store konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor mere end 60.000 lærere blev lockoutet af den offentlige arbejdsgiver i den 25 dage lange konflikt.
Lockouten blev varslet af KL overfor Lærernes Centralorganisation fra den 1. april 2013.
Dette var den eneste måde hvorpå KL kunne frigøre sig fra de eksisterende aftaler med lærerne og dermed sætte skub i forhandlingerne om nye aftaler.
Lockouten omfattede alle overenskomstansatte lærere og børnehaveklasse-ledere i folkeskolen, ungdomsskolen og sprogcentre.
Konflikten gav store problemer med både skoleundervisningen og pasning af børnene og mange steder blev børnene sendt hjem.
Strejkekasserne kommer i brug
Det siger sig selv, at når ansatte fratages deres lønindkomst, så kommer de på et eller andet tidspunkt til at mangle penge. Og er de ansatte medlem af en fagforening vil denne typisk have mulighed for at støtte de lockoutede arbejdstagere økonomisk ved at udbetale penge fra fagforeningens strejkekasse.
Lockout kan være hård ved økonomien
Men heller ikke fagforeningernes pengekasser er uudtømmelige og vil selvfølgelig på et eller andet tidspunkt løbe tør. I værste fald er de lockoutede herefter tvunget til at bede deres bank om hjælp eller låne penge andre steder, for at få økonomien til at slå til.
Så det kan altså have ganske vidtrækkende økonomiske konsekvenser for de ansatte, som oplever at blive lockoutet.
admin
Nyeste indlæg af admin (se alle)
- Fakta om lockout - 30. juni 2017
